Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Bruckner 200 År

4 september @ 08:00 - 19:30

Ensemble med DR Vokalensemblet & Martina Batič.

DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batič åbner koncertsæsonen på 200-års dagen for den romantiske symfoniker Anton Bruckners fødsel. Kormusikken var en livslang hjertesag for Bruckner, og her kan du opleve en buket af hans smukkeste værker, side om side med musik af bl.a. Mahler og Wagner.

Anton Bruckners symfoniske musik bliver ofte beskrevet som ’katedraler af lyd’ på grund af musikkens storslåede og majestætiske proportioner. Men samtidig er det musik, der går lige til hjertet.

Det gælder også hans musik for kor, som gennem hele livet var en hjertesag for Bruckner. Selvom han blev mest berømt som stor symfoniker, er hans korværker stadig i dag blandt nogle af de mest elskede romantiske værker for både korsangere og publikum.

I anledning af 200-året for Anton Bruckners fødsel åbner DR Vokalensemblet deres nye koncertsæson med nogle af komponistens flotteste værker for kor – både de religiøse værker, som havde en særlig betydning for den katolske komponist, og verdslige værker, der med lige så stor indlevelse skildrer naturen og kærligheden.

Samtidig sætter koncerten Bruckner ind i en historisk ramme, med musik for kor og orgel af mindre kendte komponister, som var blandt hans lærere, elever eller bare store beundrere af hans musik; bl.a. Richard Wagner og Gustav Mahler.

I spidsen for koncerten er DR Vokalensemblets dirigent Martina Batič, og ved orgelet er Trinitatis Kirkes organist Søren Christian Vestergaard.

Detaljer

Dato:
4 september
Tidspunkt:
08:00 - 19:30

Sted

Trinitatis Kirke
Pilestræde 67
København K, 1150 Denmark
+ Google Maps