Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Underlige Aftenlufte

29/04/2023 @ 19:30

Med DR Vokalensemblet & Marcus Creed.

Carl Nielsen er ikke bare Danmarks store symfoniker, men også en af vores vigtigste komponister for sangstemmer. Denne aprilaften kan du opleve hele farvespektret i Nielsens vokalmusik, når DR Vokalensemblet og chefdirigent Marcus Creed præsenterer hans bedste sange og værker for kor a cappella.

Carl Nielsen var en komponist med en ukuelig energi og livskraft, som gjorde ham til den fødte symfoniker. Hans orkestermusik har taget verden med storm og kan høres i førende internationale koncertsale og på de største pladeselskaber.

Men det var sangen og modersmålet, der lå Carl Nielsens hjerte allernærmest, og lige fra han var helt ung skabte han musikalske perler for sangstemmer, som er blevet klassikere i såvel den danske sangskat som inden for vores nordiske kormusik.

Denne aften i april kan du opleve hele spektret i Nielsens vokalmusik, når DR Vokalensemblet og chefdirigent Marcus Creed præsenterer kormusik og sange af Nielsen, som spænder fra hans tidligste til hans allersidste korværker – og fra kendte sange til sjældne kunstsange og fædrelandssange, som kun de færreste kender.

Vidste du for eksempel, at Carl Nielsen har skrevet sine egne melodier til klassikere som Der er et yndigt land og Danmark, nu blunder den lyse nat? Selvom vores danske nationalkomponist var en gudsbenådet sangskriver, er hans melodier til bl.a. nationalsangen en af de kuriositeter, som du se frem til at opleve denne aften – sammen med et flot program, der viser Carl Nielsens store kærlighed til sangstemmen og modersmålet.

PROGRAM
Nielsen

Tre Motetter (op 55)

Nielsen

Edderkoppens sang af ‘Aladdin’

Nielsen

Sidskensang

Nielsen

Ak, Julesne fra Bethlehem

Nielsen

Sjølunds sangere

Nielsen

Hjemvee: Underlige aftenlufte

Nielsen

Det er et yndigt land

Nielsen

Danmark, nu blunder den lyse nat

Detaljer

Dato:
29/04/2023
Tidspunkt:
19:30

Sted

Trinitatis Kirke
Pilestræde 67
København K, 1150 Denmark
+ Google Maps