Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sommerkoncert med Phillip Faber

20/06/2025 @ 19:30

Ensemble med DR Vokalensemblet & Phillip Faber.

På årets længste og lyseste dage afslutter DR Vokalensemblet sæsonen med sommerkoncert i Trinitatis Kirke. Dirigent Phillip Faber står i spidsen for et program fuld af fantastiske fortællinger, magiske væsner og mytiske landskaber – fortalt gennem farvestrålende fransk og nordisk kormusik.

Efter en sæson fuld af musikalske rejser tager DR Vokalensemblet sammen med dirigent Phillip Faber på en eventyrlig færd ind i en verden fuld af myter, magi, folklore og eventyr.

De to franske komponister Ravel og Poulenc var vilde med gamle franske folkesagn og fortællinger, og denne aften vrimler det med skøre, dybe, sjove og mystiske historier om mennesker, dyr og overnaturlige væsner, mesterligt fortalt i ord og toner af de to store komponister.

Vores store danske eventyrdigter H.C. Andersen er med blandt aftenens fortællere, og både hans fabulerende og mere alvorlige side kommer til udtryk i kormusik af nye og ældre danske komponister, med Bo Holtens udtryksfulde Regn og rusk og rosenbusk som et af aftenens højdepunkter.

Estiske Veljo Tormis tager os med til barndommens musikalske landskaber, hvor hyrdernes kald giver genlyd i naturen. Og inden vi går ud i den lyse sommernat efter koncerten, bliver der også mulighed for at synge med på en dansk sommersang eller to, ført an af DR Vokalensemblet og Phillip Faber.

Program

Holten/H.C. Andersen

Regn og rusk og rosenbusk

Poulenc

Chansons Francaises

Gudmundsen-Holmgreen/H.C. Andersen

Jeg bringer dig en lille vedbendranke

Ravel

Trois Chansons

Rung/H.C. Andersen

Hvor Nilen vander egypterens jord

Veljo Tormis

Helletused (“Childhood memories”)

Detaljer

Dato:
20/06/2025
Tidspunkt:
19:30

Sted

Trinitatis Kirke
Pilestræde 67
København K, 1150 Denmark
+ Google Maps